Karakter til charterfly

De seneste tre år har danske forbrugere valgt MyTravel Airways som Danmarks bedste charterflyselskab. Og succesen blev fulgt op denne vinter, hvor ca. 28.000 danske chartergæster blev bedt om at give deres flyselskab karakterer på en skala fra 1 til 5 i tre kategorier “service”, “mad ombord” og “toldfrit udvalg.” MyTravel Airways topper alle tre kategorier.



I vintersæsonens tre første måneder (15. oktober til 15. januar) placerede gæsternes karaktergivning for servicen ombord MyTravel Airways foran SAS, Snowflake, Maersk Air og Sterling.



MyTravel Airways toppede også i kategorien mad ombord; her blev MyTravel Airways fulgt af SAS, Maersk Air, Snowflake og Sterling.



Ved den samlede vurdering af flyrejsen (inklusiv udbuddet af toldfrie varer) blev MyTravel Airways fulgt af Maersk Air, SAS, Sterling og Snowflake.

Skrevet af