Vil boykotte Ryanair

Ryanair skal boykottes, lyder opfordringen. Ikke fra SAS eller de andre store flyselskaber, men fra “Fagforbundet” – Norges største LO-forbund med over 300.000 medlemmer.



”Det irske lavprisselskabet har en fagforeningsfjendtlig personalepolitik og at de ansatte har kritisable arbejdsforhold. Jeg fraråder alle at flyve med Ryanair,” siger en af de fem højest placerede i fagforeningen, Gerd Kristiansen, til avisen Dagens Næringsliv.



Ryanair har flere fagforbund på nakken. For en uge siden demonstrerede to belgiske fagforbund og Den europæiske transportarbejderføderation (EFT) mod Ryanair ved den omstridte Charleroi-lufthavn i Belgien.



Fagbevægelsen hævder at Ryanair ikke respekterer nationale love om bl.a. de ansattes tryghed i arbejdet. Bl.a. er selskabets ansatte bange for at blive fyret, hvis de organiserer sig. ”De ansatte betaler prisen for de billige flybilletter,” siger Gerd Kristiansen.



Ledelsen i Ryanair hævder fagbevægelsen lyver. Den siger, at Ryanair accepterer at de ansatte er med i fagforeninger, men at flertallet i selskabet har valgt at forhandle direkte med Ryanairs ledelse, hvilket har givet dem bedre betingelser.

Skrevet af