Nordiske selskaber skærer ned på medarbejdernes flyrejser

SAS skal hente yderligere 1,1 milliard svenske kroner i år, og denne opgave bliver endnu sværere med færre indtjeningskroner fra de forretningsrejsende, skriver Børsen.



»Siden januar har vi lavet en opdatering af vores rejsepolitik. Den tager højde for, at vi skal være miljøbevidste, og vi skal bruge vores tid mere effektivt. Det betyder, at vi bruger telekonferencer meget mere,« forklarer Aldo Liguori fra London, der er global chef for kommunikation og PR i Sony-Ericsson.



De telekonference-rum, som Sony-Ericsson råder over, bliver i øjeblikket brugt hele dagen, og det er en del mere end tidligere år.



Og den multinationale telefonproducent er ikke alene. I Nokia er der netop rundsendt en skrivelse, hvor det indskærpes over for medarbejderne, at en rejse skal godkendes af de nærmeste chefer, og møderne skal være af stor vigtighed, før der udstedes tilladelse til at flyve.



Ordningen løber til udgangen af juni, og så vidt vides, har Nokia ikke lavet den slags ordninger før.

Skrevet af