Baggrunden for det mulige erstatningskrav er fortrolig information om Norwegian, som 19. april i fjor fremkom i en e-mail fra en ansat i rejsebureauet Bennett BTI Nordic.
Selv om indholdet af e-mailen var fortrolig, sendte en kvindelig ansat hos BTI i Norge e-mailen til en medarbejder i SAS Braathens – i strid med en fortrolig aftale mellem Norwegian og BTI Nordic.
Finansdirektør i Norwegian, Frode Foss, siger til Aftenposten, at Norwegian mener at have grundlag for erstatning mod sin store konkurrent. Det skyldes bl.a., at noget af informationen i e-mailen omhandlede, at Norwegian overvejede at sælge flybilletter til en gennemsnitspris på 5-600 kr. Og den information har gavnet SAS Braathens, mener Norwegian.
Det norske bagmandspoliti, Økokrim, har præsenteret SAS Braathens for et bødeforlæg på 400.000 kroner for brud på markedsføringsreglerne i sagen. Baggrunden var fundet i e-mailen under de norske konkurrencemyndigheders razzia i juni 2004 hos SAS Braathens, skriver boarding.no
SAS Braathens nægter at betale bøden, hvormed en retssag kan vinke forude.
Økokrim har også udskrevet en bøde på 30.000 kr. til den ansatte i SAS Braathens, som modtog e-mailen, samt 20.000 kr. til kvinden fra BTI Nordic, som sendte den. Den ansatte i SAS Braathens har nægtet at betale, mens medarbejdere i BTI Nordic har betalt, skriver Aftenposten.