KLM hæver priserne

Alle KLM’s ruter får fra i morgen prisforhøjelser på mellem 1 og 3%. Mens SAS for nylig forklarede sine prisforhøjelser på 50-200 kr. pr. billet med at priserne var presset fór langt ned, begrunder KLM sine med øget efterspørgsel de seneste måneder og gode udsigter for den kommende tid.



I øvrigt satte KLM rekord i sidste uge ved for første gang at sælge for over en million Euros om dagen via sin hjemmeside. Dermed er 10% af KLM’s salg via internet – målet er 40% allerede i 2007.



KLM, som jo er flyttet sammen med Air France – tilsammen er de Europas største flyselskab – fik i øvrigt en stigning i antal bookinger i årets første kvartal på over 12%.

Skrevet af