Grønlandsk flystrejke afværget.

Stribevis af passagerer er blevet ombooked og har fået ændret deres ferieplaner for sommeren i Grønland, fordi det var ventet, at Air Greenland fra midnat til i dag ville gå i strejke på grund af manglende enighed med kabinepersonalet om ny overenskomst.



Det lykkedes bogstaveligt talt i sidste minut inden midnat at strikke et forlig sammen, som nu skal til fornyet afstemning blandt medlemmerne.



Det er ikke oplyst, hvad forliget går ud på.



De passagerer som har fået ændret deres rejse kan vælge mellem at beholde den ny afrejsedag, eller gå tilbage til den oprindelige.



Air Greenland holder hotline åben 299 34 33 44 i dag til kl. 17.



-ejv

Skrevet af