Albatros langer ud efter SAS

Selv om direktør Søren Rasmussen fra Albatros gentagne gange rykkede for at få svar på, om han kunne købe 1000 – 2000 billetter til Thailand, mundtligt som skriftligt, var svaret tavshed fra SAS.

”Jeg ville betale billetterne kontant. Men jeg har trods flere rykkere ikke hørt noget fra SAS. Det finder jeg utroligt. Det må jo gå godt for dem,” siger han.

Jens Langergaard, pressechef hos SAS forstår ikke kritikken. Han siger til Stand By:

“Vi har Albatros som en selected partner, som vi prioriterer højt. Vi gemmer ikke nogen henvendelser nede i bunken. Det er simpelthen ikke korrekt, at vi ikke har svaret Albatros. Det kan være Albatros ikke har fået et svar de var tilfreds med. Men vi gør naturligvis alt for at opfylde vore kunders ønsker.”

På spørgsmål om, Albatros ikke må købe 2000 biletter af SAS er svaret fra Jens Langergaard:

”Vi har svaret Albatros. Vi forhandler ikke gennem Stand By.”

Albatros har på grund af den manglende respons valgt at opgive rejserne til Thailand her til vinter.

”Det er ærgeligt,” siger Søren Rasmussen.

Skrevet af