Kommentaren

Det kunne være nemt at sige: ”hah, hah hvad sagde vi..!”, når man erfarer, at CO2-rejserne er blevet et flop. Det spåede vi allerede, da ideen blev lanceret. Flypassagererne har ikke villet betale nogle få kroner oveni den egentlige pris på deres billet for at kunne rejse med lidt bedre samvittighed ved at have ydet et personligt bidrag til at bekæmpe den globale opvarmning.



Ikke fordi danskerne ikke er bekymrede for miljøudviklingen.



Det er de.



Det kan blandt andet aflæses af den kendsgerning, at alle politiske partier profilerer sig på miljøpolitik.



Politikere har en indbygget fornemmelse for, hvad der er oppe i tiden.



Men de bidrager heller ikke meget selv. De syv borgmestre i København, der er plaget af luftforurening, kører hver rundt i store tjenestebiler med chauffør fra og til møder hvor de bekræfter hinanden i, at det bestemt er nødvendigt at begrænse biltrafikken i Hovedstaden.



Men trods omsorgen for miljøet, er der altså stort set ikke afsætning på aflad i form af lidt højere priser på flysæderne.



Udover at få bekræftet, at det ikke altid er nemt at få folk til lommerne uanset om formålet er nok så ædelt, er det nødvendigt at tænke i langt større baner, når fly- og rejsebranchen skal tænke i beskyttelse af miljøet og begrænsning af CO2-udslip.



Flyrejser er kommet for at blive. De er tilmed blevet allemandseje på grund af de seneste ti års kraftige prisfald i forlængelse af den hårde konkurrence.



Og danskerne – og alle andre med os – vil ud at opleve. Møde nye kulturer, opleve seværdigheder, slappe af i fremmede omgivelser og finde den varme og det strandliv, der herhjemme er præget af vejrets luner.



Dertil kommer, at globaliseringen gør, at succesrigt erhvervsliv kræver, at de erhvervsdrivende kommer længere væk end den lokale gågade og udkantens industriområde. De forretningsrejsende yder et vigtigt bidrag til både den danske og resten af verdens nødvendige vækst.



Restriktioner på flyrejser ville bidrage til at alle blev fattigere – og tilbagegang eller stilstand i samfundsøkonomi vil altid gå ud over de fattigste og de mest udsatte.



Og det er vel næppe, hvad selv de mest fanatiske miljøforkæmpere har som politisk målsætning.



Appeller til offentligheden om at vælge andre rejsemåder end fly bidrager derfor kun meget begrænset til løsningen af den stigende globale forurening. Man kan nu engang ikke tage S-toget til forretningsmøde i Kina!



Der er kun udvikling og forskning med det formål at finde effektive begrænsninger.



En effektiv indsats for at finde løsninger på at nedsætte forureningskonsekvenser af brændstofforbruget er den eneste vej, der batter.

Skrevet af