Svenske flyselskaber på kollisionskurs med regeringen

Mens den danske regering tilsyneladende omsider har fundet ud af, at flyafgifter er væksthæmmende og derfor er på vej til at fjerne den danske passagerafgift, er den åbenbaring ikke komme til vort broderland.

I hvert fald har den socialdemokratiske svenske regering med sit finanslovforslag for næste år betænkt flyselskaberne med en ekstra skat på flybilletter på mellem 50 og 100 svenske kroner.



Det kan give færre flypassagerer og flere rejsende med egen bil, bus eller tog.



Siden 1990 er der blevet to millioner færre svenske flypassagerer. Og den nye skat, skriver Flygtorget.se, vil primært få mindre bemidlede som unge, studerende, børnefamilier og pensionister til at flyve mindre.



Når færre flyver kan det mindske udbudet af afgange ligesom tyndt belagte flyruter kan blive nedlagt.



Cheferne for SAS Sverige, Finnairs Flynordic, Skyways og Malmø Aviation skriver i debatindlæg i Dagens Nyheter, at den foreslåede ekstra skat vil få priserne til at stige og dermed påvirke en allerede hårdt ramt flyindustri.


Skrevet af