SAS strejkeramt fra morgenstunden i dag

SAS blev fra morgenstunden i dag ramt af en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse blandt kabinemedarbejderne i Kastrup.

Strejken er et resultat af, at SS og kabinemedarbejderne i går blev sendt hjem efter resultatløse drøftelser i Forligsinstitutionen. Der er indkaldt til nye forhandlinger torsdag kl. 17.

”Der er tale om en overenskomststridig strejke, og vi håber meget, at formanden for kabinepersonalet kan få sine medlemmer til at gå i arbejde med det samme, siger pressechef Jens Langergaard fra SAS til DR Nyheder. Han tilføjer, at strejken vil komme til at medføre forsinkelser i dagens trafikprogram, men at han håber strejken bliver kortvarig, så alle fly kan komme på vingerne.

Formanden for kabinemedarbejderne, Verner Lundtoft Jensen, var her til morgen på vej til lufthavnen i Kastrup for at overtale sine kolleger til at genoptage arbejdet. Han siger til RB-Børsen, at han vil forsøge at gyde olie på vandene og få løst op for den overenskomststridige strejke så hurtigt som muligt.

(opdateres løbende)

Skrevet af