Tatoveringsfestival på Tahiti

Det sker fra den 9. – 12. november på Tahiti og det forventes at festivalen tiltrækker omkring 40 tatoveringsspecialister fra Stillehavsområdet og resten af verden.

Festivalen, som officielt er kendt som Tattoonesia Tahiti 2006, bliver afholdt på The Sheraton Hotel Tahiti. I denne anledning vil der blive bygget en polynesisk landsby, som vil tage i mod tatovørerne fra hele Fransk Polynesien, New Caledonien, New Zealand, Australien, USA, Hawaii, Påske-øerne, Japan, Canada, Holland og Frankrig. Omkring 40 stande vil blive sat op med alt fra udstillinger, forevisninger, underholdning, buffeter og shows hver aften.

Hver dag vil en international jury kåre den bedste tatovør og de flotteste tatoveringer. For første gang vil juryen desuden kåre de smukkest tatoverede mænd og kvinder – både lokale og internationale.

Den første Tattoo Beauties Awards 2006 prisoverrækkelse vil foregå lørdag aften den 11. November.

Skrevet af