Grønne stempler til Arp-Hansen

Arp-Hansen Hotel Groups ni hoteller i København har netop fået ”det grønne stempel” af Den Grønne Nøgle, den danske version af ”The Green Key,” hotelbranchens internationalt anerkendte miljøcertificering.



Certificeringen sætter standarder for hvorledes hoteller kan gennemføre en ansvarlig miljøpolitik indenfor bl.a. energi- og vandforbrug, affaldsreducering, nedbringe brug af giftige rengøringsmidler, øge indkøbet af økologiske varer og skabe et sundt indeklima.



Arp-Hansen har siden 1961 drevet hotelvirksomhed og er i dag Københavns største hotelkæde med ca. 1.700 værelser.



Og der er flere på vej. Arp-Hansen har netop påbegyndt byggeriet af et stort kongres- og konferencecenter for op til 4.000 gæster samt tre hoteller ved centret med ca. 1.300 værelser. Det nye kompleks ligger på Kalvebod Brygge.



Det første af de tre nye hoteller, Wake-up Copenhagen, forventes at slå dørene op i 4. kvartal næste år.



Et af de andre hoteller ved kongrescentret bliver et tematiseret Tivoli-hotel med ca. 400 værelser. Det åbner i 2010.



Mere info på hjemmesiden: dengroennenoegle.dk


Skrevet af