Næppe fyringer i SAS Danmark

Chefen for SAS i Danmark, Susanne Larsen, skal ikke ud og skrive fyresedler som et led i den sparerunde, der i dag er bebudet fra hovedkvarteret i Stockholm. Men Danmark skal naturligvis spare ligesom alle andre, men forventer at det kan klares med den rotation, som i forvejen findes i en arbejdsstyrke på godt 2.000 medarbejdere. Parret med frivillig afgang.



Det ser ud til, at man i første omgang kan nøjes med at sætte to fly på jorden og luge ud i tynde afgange og fra efteråret vil det være helt synligt. Til den tid vil de fleste kort tids lease fly fra andre selskaber til erstatning for Q 400 også være løbet ud og en generel tilpasning sat i værk.



“Som jeg ser det i dag kan vi undgå fyringer med mindre situationen forværres, men nu går vi det hele grundigt igennem og finder besparelser overalt,” siger Susanne Larsen til Take Off.


Skrevet af