Flyselskaber skåner passagerer for mobilævl

SAS, der står for 2/3 af flyvninger til Danmarks største lufthavn i Kastrup, er endnu kun i overvejelsesfasen.

”Der er ikke truffet beslutning om at tale i mobiltelefon fra sit flysæde, men vi overvejer det. Samtidig er vi meget opmærksomme på, hvad kunderne ønsker,” siger pressechef i SAS Danmark, Mikkel Thrane.



Også Sterling vil overveje mobiltelefoni, men derfra er der stadig lang vej til implementering.



“Vi vil tilbyde vores passagerer en behagelig rejse. Og vi tror, at flertallet er fri for ringende telefoner, indkommende sms’er og mobilsnak. Vi flyver udelukkende kortere distancer. Vores indtryk er, at vores passagerers behov for at tale i mobiltelefon på korte distancer overskygges af ønsket om mulighed for uforstyrret at slappe af. Vi vil derfor ikke tilbyde mobilsnak på vores flyvninger,” lyder det fra Easyjet.


Skrevet af