Hårdt mod hårdt i SAS Sverige

14. maj varslede de 800 kabinefolk strejke mod SAS Sverige fra og med 25. maj. Nu kommer reaktionen fra ledelsen i form af et lockoutvarsel mod de selvsamme kabineansatte. Det får virkning fra den 28. maj.

Konflikten omfatter SAS Sveriges flyvninger, som bemandes af kabinepersonale ansat i Sverige.
SAS-flyvninger til og fra USA og Asien samt SAS Danmark og SAS Norge berøres ikke af de gensidige varsler.

I følge SAS-ledelsen har selskabet tilbudt kabinepersonalet en treårig aftale på niveau med markedet i øvrigt. Det vil betyde en lønstigning på 10,2% over tre år. SAS-direktør Anders Ehrling oplyser, at en imødekommelse af personalets krav vil føre til 25% omkostningsforøgelse årligt.

Skrevet af