Selskabet åbner 13 nye ruter fra Stockholm-lufthavnen, Skavsta, oplyser nyhedsbureauet Direkt. Offensiven kommer netop som SAS også skifter kurs. Derfor er der optræk til benhård konkurrence om skandinavernes gunst og rejselyst i de kommende år.
”Med de nye ruter vil Ryanair flyve 2,5 mio. passagerer til og fra Skavsta om året”, oplyser Ryanairs topchef Michael O’Leary.
Skavsta er en af Ryanairs nyere lufthavne i Skandinavien. Foreløbigt er der den seneste måned åbnet fire ruter til henholdsvis Alghero på Sardinien, italienske Rimini og Venedig samt Bremen.
Samtidig har Ryanair varslet et pressemøde i København senere i dag. Men der er ingen forventninger om, at selskabet begynder flyvninger direkte ud af Kastrup, fordi lufthavnen er for dyr for lavprisoperatøren.

STANDBY.DK Nyt om rejser

