Positiv Tivoli-kontakt til New York

Tivoli-direktør Lars Liebst holdt mødet i New York fredag, men er nu taget på ferie, fortæller Tivolis kommunikationsdirektør Stine Lolk til RB-Børsen.

Lars Liebst manede mandag i sidste uge til forsigtighed, og det samme gør Stine Lolk:
”Det er for tidligt at sige noget om vores rolle i projektet, og hvad tidsfristen er, understreger hun ifølge business.dk.

”Bystyret er ude efter en helhedsløsning – ikke kun på forlystelsesparkdelen, og de mener, vi kan hjælpe. Der er faktisk mere tale om byudvikling”, siger hun.

Coney Island har tidligere været hjemsted for forlystelsesparker og hoteller, men de seneste år er populariteten faldet drastisk. Tivolis udlandseventyr har hidtil kun bestået af et samarbejde med den japanske forlystelsespark Kurashiki Tivoli Park. Den aftale blev dog for nylig ophævet af Tivoli.

Skrevet af