Ifølge borden.dk siger koncernchefen til avisen:"Krisen er så alvorlig, at som situationen er nu, kan jeg ikke udelukke yderligere store besparelser i august".
Han kommer ikke nærmere ind på hvor der skal spares ud over de igangværende besparelser på 1.000 stillinger og 11 fly i flyflåden.
Især brændstofprisen sætter SAS under pres:"Det er en ekstraordinær situation. Fortsætter olieprisen op, får vi en infrastrukturkrise i hele verden, og regeringer og stater må gribe ind. Ellers vil serviceniveauet blive sendt 20 til 30 år tilbage," siger han.
Forbereder nyt spareprogram
Planen ’Strategi 2011’ fortsætter og skal vende kulturen i SAS, og skaffe 4 mia. svenske kr. i besparelser.
Den skal være med til at redde SAS fra konkurs. Mats Jansson har selv tidligere sagt, at han venter konkurser i branchen, men afviser, at SAS kunne blive blandt de selskaber.
Trods de mange problemer fortryder Mats Jansson ikke, at han tog jobbet:
"Før jeg sagde ja, fik jeg set alle bøgerne og har teoretisk været forberedt på det hele, undtagen Dash 8-ulykkerne. De var et mareridt. Man skal heller ikke gøre det hele let for sig selv ved at fortryde. Et chefjob er et problemløsningsjob," afslutter Mats Jansson interviewet med Dagens Industri.

STANDBY.DK Nyt om rejser

