Københavns Lufthavne kan se frem mod et trecifret milliontab, hvis de danske politikere beslutter, at den danske reguleringsmodel skal nærme sig den svenske. Det skriver Børsen i dag.
Hvis Københavns Lufthavne skal nærme sig den svenske model, vil det betyde lavere passagerafgifter, men hos Københavns Lufthavne påpeger man, at lufthavnen på passagerafgifter er blandt de billigste i Europa.
Det er ikke kun politikerne, der overvejer den svenske model. Også hos SAS er modellen inde over de kommende forhandlinger om en ny reguleringsmodel.
"Den svenske model er interessant og en, vi kigger på i forhandlingerne med Københavns Lufthavne om de fremtidige rammer," siger pressechef i SAS Danmark Mikkel Thrane.

STANDBY.DK Nyt om rejser

