Transavia droppede Sterling-køb

I en pressemeddelelse fra det hollandske lavprisselskab hedder det også, at der var adskillige potentielle købere til konkursramte Sterling Airlines, skriver business.dk.

 

Blandt de mulige købere var Norwegian, som tidligt forlod forhandlingerne. Transavia valgte som en af de sidste at gøre ligeså, idet selskabet fandt, at det ville være forbundet med for store omkostninger at genoprette tilliden til selskabet.

  

Markedsdirektør i Transavia, Willem Hondius skriver i pressemeddelelsen, at Transavias og Sterlings forretningsmodeller var meget forskellige og at Sterling havde en kraftig overkapacitet, som tvang dem til at flyve tabsgivende ruter, at satse på transit-kunder og gå i konkurrence med SAS om business kunderne. Samtidig fik man indtryk af, at Sterlings ’brand’ havde lidt ubodelig skade.

 

Transavia har i stedet valgt at åbne sin egen base i Københavns Lufthavn med flyvning på en række af de destinationer, som Sterling dækkede.

 

Skrevet af Flemming Juul