Færre svenskere i Tivoli

Svenskernes udebliven er alvorlig for Tivolis omsætning, idet svenskerne normalt udgør tre fjerdedele af de udenlandske turister i forlystelsesparken, skriver business.dk. 

Tivolis adm. direktør Lars Liebst regner med, at svenskernes svigten vil fremgå tydeligt at Tivolis årsregnskab. Samtdig finder han det bekymrende, at Danmark som det eneste land i Europa gennem de senere år har haft nedgang i turismen. 

Antallet af svenske turistovernatninger faldt med 25% i årets tre første måneder. Forklaringen skal søges i den svage svenske valuta, hvor en krone er blot 70 øre værd, samt i det forhold, at påsken sidste år faldt i marts og i år i april, hvorfor den mangler i sammenligningen mht. første kvartal. 

Tivoli sætter nu sin lid til, at der kommer flere danskere i Tivoli, selv om erfaringen viser, at danskerne bruger færre penge på forlystelserne her end udlændingene. 

Skrevet af Flemming Juul