SAS regnskab under pres

Nu retter interessen sig mod om SAS ligeledes er i stand til at matche rivalerne med selskabets kvartalsregnskab i næste uge, skriver business.dk.

 

Ifølge Jyllands-Posten er rejselysten kommet igen og det medfører bedre indtjening i store dele af branchen og højere billetpriser. Underskud er vendt til overskud for selskaber som British Airways, Lufthansa, Norwegian og Finnair, mens Air France/KLM har opjusteret forventningerne og fremlægger sit regnskab midt i november.

 

Senioranalytiker Jacob Pedersen fra Sydbank venter et pænt driftsoverskud i SAS, men henviser til, at det skandinaviske selskab skal af med 175 millioner kroner i bøde for spionage mod Norwegian og venter en stor bøde for tidligere kartelsamarbejde i SAS Cargo.

Skrevet af Flemming Juul