Revisorer dømmer DSBFirst ude

Notatet er leveret til forligskredsen bag udbuddet på Kystbanen af KPMG, der af transportminister Hans Christian Schmidt var bedt om at vurdere om økonomien i DSBFirst har været bæredygtig, og her hedder det blandt andet, at ”der har været væsentlige svagheder og uhensigtsmæssigheder i forretningsgange, systemer og rapportering på det driftsøkonomiske område …. i DSBFirst Øresund. DSB må endvidere vurderes ikke at have været tilstrækkeligt forberedt til som modervirksomhed at styre aktiviteterne i DSBFirst Øresund".

 

KPMG blev også bedt om at vurdere økonomien fremadrettet og her hedder det blandt andet, ”at der ikke kan skabes balance i økonomien i DSBFirst Øresund, med mindre der kan opnås yderligere og tilstrækkelig betaling fra trafikkøberne og eventuelt kombineret med afkortning af kontraktperioden."

 

Det betyder på dansk, at DSBFirst ikke har en fremtid, med mindre politikerne vil poste yderligere penge i foretagendet og det skal ske under hensyn til reglerne om statsstøtte.

Skrevet af Flemming Juul