Færre passagerer i Københavns Lufthavn

cphTrods vækst hos flere flyselskaber havde CPH 1,2% færre passagerer i maj. År til dato er passagertallet 0,2% lavere end i samme periode sidste år, hvilket svarer til 16.000 rejsende.

Overordnet blev lufthavnen ramt af, at SAS havde lavere belægning og mindre kapacitet end i maj sidste år. SAS står for over 40% af den samlede trafik og selv om resten af trafikken steg, blev resultatet for lufthavnen en nedgang på 12%.

Europatrafikken lå blot 0,3% under i fjor, hvilket bl.a. skyldes flere nye ruter, som gav en markant vækst på 22,0% til Milano og 17,4% til London.

Indenrigstrafikken havde en vækst på 10,8% til Karup og 4,5% til Rønne, men i alt blev der udbudt 16.000 færre sæder, hvilket medførte et næsten tilsvarende fald i antal passagerer. Interkontinental trafik faldt 3,0% bl.a. som følge af faldet i antal transferpassagerer.

I årets første fem måneder er 9.816.301 passagerer rejst igennem Københavns Lufthavn, hvilket er 16.590 færre end i fjor. Det svarer til 0,2%.