Ina Marie Strand Torgersen. PR-foto.

Ny personaledirektør for 20.000 hotelansatte

Petter Stordalens hotelkoncern, Strawberry, skifter personaledirektør for sine snart 250 nordiske hoteller. Ina Marie Strand Torgersen, den nye HR-direktør, har tidligere været HR-chef i Danmark.

Ina Marie Strand Torgersen afløser som HR-direktør i Strawberry-hotelgruppen Ann Mårder, der efter mere end 10 år på posten valgte at stoppe sidste efterår, oplyser Strawberry til Standby.dk

Ina Marie Strand Torgersen har været konstitueret HR-direktør hos Strawberry siden december 2025, men tiltræder nu stillingen permanent. Hun har ifølge en pressemeddelelse fra Strawberry en master i lederskab og organisationspsykologi fra BI Norwegian Business School, samt kundskaber i arbejdsret fra Universitetet i Oslo.

Ina Marie Strand Torgersen siger i pressemeddelelsen fra Strawberry:

”Strawberry er en utroligt spændende arbejdsplads med en unik hotelportefølje og 20.000 fantastiske medarbejdere. Jag brænder for at skabe arbejdspladser, hvor der er plads til alle typer mennesker, og Strawberry giver mig netop den mulighed.”

20.000 medarbejdere på Strawberry-hotellerne
I pressemeddelelse fra Strawberry siger Bjørn Arild Wisth, vicekoncernchef for Strawberry: ”Vi er meget gladv for at have fået Ina ombord som vores nye HR-direktør. Ina har en gedigen baggrund med bred erfarenhed og en stærk professionel kompetence.

HR-direktøren har en nøglerolle i hele koncernen og er en vigtig facilitator for at vores mere end 20 000 medarbejdere kan udvikle sig og få de rette værktøjer til at levere fantastiske gæsteoplevelser i hele Norden,” siger Bjørn Arild Wisth

Selve Strawberry-kæden tæller snart 250 hoteller i Norden under varemærkerne Clarion Hotel, Comfort Hotel, Home Hotel og Quality Hotel.

Hertil kommer over 40 fritstående stand alone-hoteller i Strawberry-koncernen, der i Danmark blandt andet tæller Copenhagen Admiral Hotel og Villa Copenhagen samt på Færøerne øgruppens største hotel: Hotel Føroyar og det kommende KG Hotel i Klaksvik.

 

Relaterede artikler:

Petter Stordalen skal drive nyt hotel på Færøerne

2.457 Michelin-nøgler til verdens bedste hoteller

Petter Stordalen: ”Jeg opgiver aldrig Danmark”