STANDBY.DK Nyt om rejser
Mandag kulminerede debatten om hoteller i København, da medlemmerne af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget skulle stemme om, hvorvidt der skulle nedlægges forbud mod i alt 13 projekter.
Ugens første hverdag var ventet med en vis mængde spænding i hovedstaden, da medlemmerne af Klima-, Miljø- og Teknikudvalget i Københavns Kommune havde et møde i kalenderen, hvor et forbud mod 13 hotelprojekter i Indre By var på dagsordenen.
Forvaltningen havde på forhånd indstillet til, at der blev nedlagt et paragraf 14-forbud, der gør det muligt at bremse et givent projekt i op mod et år. I den mellemliggende tid kan politikerne så tilrette lokalplanen således, at den stopper fremtidig hoteldrift på adresserne.
Otte fik nej
Det er især Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, der har ønsket at begrænse antallet af erhvervslokaler i hjertet af København, som forvandles til hoteller, da man blandt andet mener, at koncentrationen har været for høj i Indre By.
Da lokalpolitikerne mandag mødtes omkring bordet, endte det med, at der blev nedlagt forbud mod otte ud af de 13 projekter, der skulle træffes beslutning om. Dermed får fem projekter lov til at leve videre.
Tommelfingeren blev vendt nedad til projekterne på Frederiksberggade 14, Løngangsstræde 37B, Nytorv 15, Nørregade 30–32, Rådhuspladsen 55, Vestergade 4, Vingårdsstræde 18 samt Østergade 40, mens de gav grønt lys til dem på Adelgade 15–19, Kultorvet 14–16, Niels Juels Gade 5 og 7, Toldbodgade 13 og Halmtorvet 20.
Et af de omtalte projekter, der får lov til at leve videre, er det i den forhenværende Station City på Halmtorvet. Kapitalfonden Slättö har planer om at renovere den forladte politistation og omdanne den til et hotel, der skal drives af kæden Bob W. fra Finland.
Der er behov for hoteller
Socialdemokratiet og De Konservative indsendte desuden en såkaldt protokolbemærkning, som er medlemmerne af Borgerrepræsentationens mulighed for at nuancere deres stemmeafgivning og give deres mening om en konkret sag til kende.
”Beslutningen begrundes, i at der er behov for hoteldrift, hvor der også er taget hensyn til byens samlede overnatningskapacitet, bymæssig egnethed, geografisk prioritering og investeringsforudsigelighed,” lyder det i bemærkningen.
”Der er samtidig inddraget hensynet til en sammenhængende planlægning, der forener samfundsmæssige interesser i arealanvendelsen og understøtter en bæredygtig byudvikling med respekt for menneskers livsvilkår, herunder hensynet til naboer. Endelig er inddraget forholdet til evt. myndighedspassivitet.”
Kalder indgreb for meget markant
Dagen efter beslutningen i udvalget udtrykker Dansk Erhverv skepsis, men den store erhvervsorganisation hæfter sig dog ved, at ikke alle projekter blev bremset.
”Det er trods alt positivt, at man ikke har skåret alle projekterne over én kam. Der kan sagtens være enkelte projekter i porteføljen, man bør se nærmere på. Men det her er et meget markant indgreb,” siger Lars Ramme Nielsen, der er Dansk Erhvervs branchedirektør for Turisme, Kultur & Oplevelse.
I kraftig vækst
Branchedirektøren understreger, at han for kommunens og skatteborgernes skyld håber, at beslutningen er truffet på et grundigt grundlag.
”Indgrebet kommer kort efter, at kommunen har vedtaget et nyt plangrundlag. Efter Dansk Erhvervs opfattelse, bør det overvejes, hvad der egentlig er problemet? Er det for mange turister – eller er det for mange mennesker?”
Ifølge Lars Ramme Nielsen skyldes det ikke nødvendigvis turismen, hvis trængslen i hovedstaden opleves som større end tidligere. Han mener, at det hænger sammen med en by i kraftig vækst, da befolkningen i København er vokset med 15 procent på 10 år.
”Hvis man holder hoteludbuddet kunstigt nede, forsvinder efterspørgslen ikke. Den flytter sig og i en by med stigende efterspørgsel kan det presse prisniveauet op og gøre København mindre konkurrencedygtig som destination.”
”Og endnu vigtigere: Det vil med stor sikkerhed øge brugen af korttidsudlejning via Airbnb, som allerede vokser hurtigt.”
En by i balance
Hos HORESTA hæfter man sig ved, at forbuddet fortrinsvis rammer projekter, hvor ønsket var at etablere ferielejligheder i højere grad end regulære hoteller. Brancheorganisationens politiske chef Maria Olafsson hilser udfaldet af udvalgsmødet velkommen.
”Det er en beslutning, som giver rigtig god mening, og som vi har haft gode og konstruktive drøftelser med politikerne om.”
”Hotellerne i København har i dag en høj belægningsgrad, og behovet for mere kapacitet er tydeligt. Når nye hoteller etableres, skaber det både arbejdspladser i kommunen og skatteindtægter til fællesskabet.”
”Vi ønsker en by, hvor der er en god balance mellem beboelse og erhverv. Den balance forrykkes ikke med denne beslutning, fordi hovedparten af de arealer, der nu kan blive til hoteller, i forvejen har fungeret som erhvervslejemål.”
Risikerede at skævvride boligmarkedet
Ligesom Dansk Erhverv kunne HORESTA frygte, at et indgreb mod antallet af nye hoteller kunne give medvind til korttidsudlejningen via platforme såsom Airbnb, der i årevis har været en torn i øjet på store danske erhvervs- og brancheorganisationer.
“Hvis hotelkapaciteten ikke følger med efterspørgslen, risikerer flere turister at søge mod korttidsudlejning via platforme som Airbnb. Det kan skabe et større pres på boligområderne og øge den turismelede, som man i flere europæiske storbyer allerede oplever,” udtaler Maria Olafsson.
”Et generelt forbud ville i praksis have skubbet tusindvis af turister over i Airbnb-lignende tilbud, hvor de kommer meget tæt på de lokale beboere. Det ville kunne puste til turismeleden og samtidig skævvride boligmarkedet yderligere.”
Relaterede artikler:
13 hotelprojekter kan blive ramt af forbud
