Problembarnet Q 400 har voldt SAS store problemer

Så sent som maj i år havde det interne blad, Inside SAS, en hel side om de problemer som Q 400 og de forsinkelser, som flyet gennem lang tid har været årsag til på SAS rutenet siden beslutningen om anskaffelsen af den canadiske flytype i 1997.



Tænker man tilbage på stribevis af problemer er det nok ikke det klogeste flyindkøb SAS har foretaget, som et af de første flyselskaber i verden, men indtil i går har det dog kun været forsinkelser og atter forsinkelser på grund af de mærkeligste udslag og fejl undervejs. Og ikke mindst manglen på reservedele.



Q 400 blev indkøb som afløser for Fokker fly, Saab og DC 9-21 fly. Et økonomisk og miljørigtigt fly. Alligevel er det blevet til stribevis af problemer og skuffelser, inden man i dag i SAS Danmark og SAS Sverige er nået op på 33 fly.



I SAS Inside hed det blandt andet under overskriften “Helbredscheck på Q 400: “I årets første måneder opstod mange situationer, hvor et Q 400 fly måtte returnere på grund af forkerte meldinger til piloterne om, at landingsstellet ikke var i den korrekte position for at kunne køre op i hjulbrønden”



Videre hedder det i artiklen ” Problemet skyldes fejl på de såkaldte “proximity sensorer”, der er monteret i flyets næsestel og som der var store problemer med at få udskiftet på grund af komponentmangel hos Bombardieres underleverandører.”



Endvidere hed det i maj: “For at opnå en mere varig løsning af Q 400 flyenes tilbagevendende helbredsproblemer, er Bombardier ved at færdigøre afprøvning af vigtige modifikationer, der skal implementeres på alle flyene i løbet af efteråret (i øjeblikket, red.). Modifikationen skal løse de store problemer, der kan henføres til næse landingsstellet, idet der nu er udviklet et helt nyt harnes, der skal monteres på alle fly.”

-ejv


Skrevet af