Lavprisselskaber har ikke altid den laveste pris. The Guardian citerer en ny undersøgelse fra Warwickshire Trading Standards, som viser, at de selskaber, der tilsyneladende sælger billetter for næsten ingen penge, ofte ender med at blive et langt dyrere bekendtskab.
Selskaberne har nemlig specialiseret sig i at lægge ekstra afgifter på stort set alt, hvad der hos de dyrere selskaber hører til standardbilletten. Det gælder fx mad, muligheden for at sidde med sin rejsekammerat og ekstra bagage.
Undersøgelsen har sammenlignet en række rejser fra henholdsvis lavprisselskaber og almindelige flyselskaber.
Og konklusionen er, at de almindelige flyselskaber ofte er billigst – i nogle tilfælde helt op til 35 %.
Selv i de tilfælde, hvor der ikke blev valgt ekstra ydelser, viste priserne sig at være meget tættere på de almindelige selskabers tilbud, end man umiddelbart skulle tro, skriver Turengaartil.dk

STANDBY.DK Nyt om rejser

