Staten siger nej tak til SAS bonus

I den aftale som stat og kommuner har indgået om flykontrakter i den kommende to års periode, har man frabedt sig nogen former for bonuspoints, selv om SAS har fået broderparten af aftalerne, med Sterling på andenpladsen. Sammenlagt står de to selskaber for ca. 90 procent af ordren.



I aftalen præciseres ifølge den officielle meddelelse: “Muligheden for at for at optjene bonuspoint udgår for offentlige tjenesterejser på alle destinationer.”



I løbet af kort tid ventes udsendte fra Finansministeriet, at statens ansatte ikke må modtage bonuspoints i henhold til nye aftale.



Helt så enkelt er hverdagen imidlertid ikke, idet bonuspoints hos SAS er direkte relateret til den pågældende rejsende og automatisk udstedes til den, hvis navn står på rejsedokumentet. Det gælder også for flyselskabets internationale allianceselskaber. Og det kan der ikke ændres på.



Take Off har spurgt SKI`s forhandlere, om det er meningen, at points skal samles – som det sker i visse firmaer – og bruges på andre rejser. Svaret er, at det er det ikke. Om de derefter går tabt, står ikke helt klart, men noget tyder på det.



“Vi har noteret os ønskerne. Hvis ikke de pågældende selv må bruge bonuspoints, er det et internt anliggende. Det er en central del af vores virksomhed. Vi må forholde os til den verden, vi lever i, og hvordan det er hos vore konkurrenter. Derfor ændres der ikke på vore systemer, heller ikke i forhold til den ny aftale med stat- og kommuner, som vi i øvrigt er vældig glade for,” siger den netop tiltrådte salgs- og marketingdirektør Lars Bording fra SAS.



“Har SKI fået en anden form for kompensation for ikke at bruge bonuspoints ?”



“Nej, det har de ikke.”

-ejv



Sig i øvrigt din mening i quick poll senere i dag her i Weekly kl. 12

Skrevet af