Mere pisk end gulerod i nytårshilsen fra SAS

Det er ingen vaklen i geledderne i SAS-ledelsen i nytårsudgaven af Inside-bladet. “Vi lover fair play,” siger personaledirektør Bernhard Rikarsen. “Men, det gælder i begge retninger. Det ville ikke være fair play at lave en aftale uden, at der stilles forpligtende krav til de ansatte. Modsat er det uacceptabelt, at fagforeninger stiller krav om garantier, som griber ind i ledelsens handlefrihed.



Adm. direktør for SAS Airlines, John Dueholm sidder med de værste problemer – og her skal lønniveauet ned og præstationerne op, sådan at man bliver 15 procent mere effektiv.



“Der bliver en granskning af både destinationer og trafikprogrammer. Vores vurdering er, at mellem 15 og 20 procent af ruterne berøres af analysen. Allerede midt i januar bør vi kunne give yderligere besked. Gennembrud i forhandlingerne kan forhindre nedlægninger.



Når det gælder konsekvenserne ved nedlægning, er det først og fremmest det flyvende personale, der vil blive ramt,” skriver John Dueholm i bladet.

Ejv.

Skrevet af