Minister ind i sexsagen på hoteller

“Det er dybt beskæmmende, hvis ansatte på flere hoteller i København samarbejder med prostituerede for at tjene sorte penge.” Sådan siger justitsminister Lene Espersen i dag i dagbladet B. T. i sagen om et samarbejde mellem escort-bureauer, ludere og ansatte i hotellernes receptioner.



Justitsministeren oplyser, at politiet allerede er gået ind i sagen om de seks nævnte hoteller, hvor cheferne også har lagt op til storvask. Det drejer sig om Hilton Airport, Ibis Star, First Hotel, Palace Hotel og to Scandic-hoteller i København.

I dag får Hotel d`Angleterre så hele turen. Under overskriften “Ludere færdes hjemmevant på Angleterre” fortælles om flere escortbureauer, som har faste aftaler med det gamle københavnske hotel i fem-stjerne klassen.



“Der er ingen problemer på hotellet. 1.600 kr. for en time og 100 kr. til receptionen,” skriver bladet om en samtale.



“Jeg kan kun sige, at vi på ingen måde tolerer prostitution på vores hotel. Jeg har ikke kendskab til, at nogle af vore ansatte har aftaler med escortbureauer,” siger adm. direktør Tony Bak fra Remmen Hotels.

Skrevet af