Milde vinde til Azorerne med danske gæster

I årets første fire måneder steg antallet af nordiske hotelovernatninger på Azorerne og 78,5 procent af samtlige kommer fra nordiske lande, hvor Sverige topper med 47.775, mens Danmark er lige efter med 44.138.



Det er i sig selv en kolossal fremgang fra sidste år, hvor der kun var 1.355, men efter Bravo Tours og My Travel har optaget Azorerne i programmerne, er der kommet helt anderledes gang i tingene. Ikke mindst fra Bravo Tours, der har øerne med både sommer og vinter, mens MyTravel holder sig til den danske vinter.



Blandt de mindre turarrangører med rutefly er Festival Tours, Portugal Bureauet og Svante Rejser, men de udgør en lille andel.



Om situationen generelt siger Stig Kaspersen fra Portugals Turistbureau: “Det skal siges, at turismen på Azorerne stadigvæk ikke fylder meget i gadebilledet. Det er bestemt ikke blevet til en feriekoloni.”

Skrevet af