SAS har delvis sikret sine priser på brændstof i år

Hvis olieprisen ikke svinger drastisk resten af året, vil SAS få ekstra udgifter på ca. 500 mio. kr. Et beløb, der i øvrigt svarer til det, som regeringen skal finde på finansloven for at fjerne passagerafgiften på årsbasis. Det ser unægtelig værre ud for flyselskabet end for statsregnskabet.



Alligevel var der lidt håb i går. Olieprisen faldt fra rekordhøjden på 60 dollar til 58 pr. tønde, og til fagbladet Børsen forklarer direktør Sture Stölen i dag, at SAS har sikret en leverance på 30 procent under det nuværende niveau for halvdelen af forbruget resten af året.



Det færdige regnskab bliver dog efter al sandsynlighed en merudgift på ca. 500 mio. kr. til brændstof, hvor SAS i fjor brugte fem milliarder kroner.



I samme artikel i Børsen spår Stig Elling i øvrigt, at et chartersæde til vinter vil stige med 100 til 200 kr. på grund af de høje brændstofpriser.


Skrevet af