Trafikken i Københavns Lufthavn steg i maj med 2,4 procent mod det forventede tre procent. Der er bemærkelsesværdige tal, som efterhånden går igen. Måned efter måned.
Således steg chartertrafikken med 13,6 procent i forhold til den almindelige internationale rutetrafik med 1,9 procent. Det sidste tal er påvirket af, at det fortsat går den forkerte vej med transfertrafikken (hvor SAS har klart hovedparten). Den del faldt med 14 procent, eller godt 46.000 passagerer.
Denne udvikling er med til, at SAS under ingen omstændigheder vil acceptere en takstforhøjelse, mens Københavns Lufthavn på den anden side siger, at en fortsat rabat ikke har nogen mening, fordi tallet falder konstant, når SAS kørere flere og flere direkte ruter ud af Sverige og Norge.
Tagget med: Københavns Lufthavn SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

