Bladet Travel Peoples ejer og udgiver, redaktør Preben Jack Petersen, har indført en ny pris, som årligt skal belønne en god ide. Første gang var i fredags på Hotel Imperial i København, hvor prisen blev uddelt af direktøren i Danmarks Rejsebureau Forening, Lars Thykier, til Maersk Airs adm. direktør, Finn Øelund.
Motiveringen var skrevet af Preben Jack Petersen, men de to tidligere SAS-direktører fik flettet minder ind fra deres fælles fortid. Finn Øelund udtrykte sin store glæde over den smukke vase og ikke mindst motiveringen bag prisen. ”Vi har brug for al den opbakning, vi kan få,” sagde han.
Fra Take Off tilføjer vi for egen regning: Når man skal finde nogen med en nyskabelse og en god ide for 2004, uanset hvor vi end slutter, kunne man ikke have truffet et bedre valg.
ejv.
Tagget med: Danmarks Rejsebureau Forening SAS

STANDBY.DK Nyt om rejser

