Lufthansa får fra sommerprogrammet sin tredje daglige flyvning mellem Københavns Lufthavn og sit næststørste hub, München (MUC).
Der bliver afgang allerede kl. 06.45 alle dage på nær søndag fra CPH til München, hvor det lander kl. 08.25.
Den nye Lufthansa-afgang afgår kl. 20.55 fra München, undtagen lørdag, og lander i CPH kl. 22.30.
Der flyves med et lille Canadair jetfly, CRJ, med plads til 48 passagerer.
SAS har foreløbig op til fire flyvninger om dagen mellem CPH og MUC. Med den ekstra Lufthansa-afgang har de to Star-partnere syv fly om dagen på ruten.
2/3 af Lufthansas passagerer til München flyver videre ud af Bayerns hovedstad – mens tallet er 75% fra Lufthansas hovedlufthavn, Frankfurt.

STANDBY.DK Nyt om rejser

