Med 1.700 af de ca. 10.000 hotelværelser i København sidder hotelkæden Arp-Hansen solidt på markedet. Men det er ikke nok; kæden bruger de kommende år to milliarder kr. på et kæmpe kongrescenter i downtown København med plads til 4.000 personer og 1.300 værelser på tre nye hoteller.
Direktør for Crowne Plaza i Ørestaden, tidligere Hilton-direktør, Allan Agerholm, sagde i Take Off-Stolen i efteråret, at den ”grå hotelmasse” i København er et problem – der blev tænkt på Arp-Hansen, Choice, First og Scandic.
Hertil siger Dorte Krak bl.a.:
”Det er selvfølgelig en provokation at kalde os en grå masse, det dækker ikke Arp-Hansen. Men jeg er enig i, at der er mange ”rugbrødshoteller” i København.
Arp-Hansen går ikke efter hotelkasser med en masse ligegyldige værelser. Men jeg er enig med Allan i, at der er et distributionsproblem med de lokale hotelkæder. Sandheden ligger nok midt i mellem, jeg føler mig i hvert fald ikke skyldig over, at der ikke er flere internationale hotelkæder i København. Dem så vi gerne.”
Læs hele det store interview i Take Offs maj-nummer, som udkom i denne uge.
HB
Tagget med: Crowne Plaza Hilton Scandic