Stor afstand mellem SAS-ledelsen og piloterne

Selv om piloterne gav meget ved seneste forhandling, hvor SAS var helt ude i tovene og var med til at sætte Core SAS-planerne i gang, kunne det se ud som om noget af det tabte terræn skal hentes hjem i de forhandlinger, som skulle føre til en ny overenskomst fra april i år.

Der er ikke nogen officielt udmelding, hverken fra pilotside eller fra SAS-ledelsen, og altså heller ingen strejketrussel op til påske, selv om tiden er overskredet med 19 dage indtil nu.

K 11 skulle have været vedtaget inden 1. april. Piloterne har stillet krav om bedre arbejdstider, højere løn og pension. SAS modspil kendes ikke, men netop nu er der langt mellem parterne. Så langt, at SAS-direktører har holdt direkte dialogmøder med piloter for at forklare, hvad det hele drejer sig om.

Det er blevet meget unådigt taget op af fagforeninger, og selv CAU (Kabineforeningen i Danmark), som ellers ikke var perlevenner med piloter ved de seneste forhandlinger, er ude med en støtteerklæring (læs senere).

Ingen påstår, at den løbende debat om søvnbesvær i cockpittet er startet med baggrund i de sammenbrudte forhandlinger. Udgangspunktet er EU’s krav om øget arbejdstid for piloter, men det kan sikkert forventes at blive bragt i spil.

 

Skrevet af Ejvind Olesen