SAS præmierer bedste rejsetip til USA

Skal du til USA, eller har du lige været der, er det værd at besøge sas.dk – under punktet ”USA til lavpris” kan man sende sit bedste rejsetip og deltage i lodtrækningen om en rejse for to til USA med SAS.



SAS offentliggør de gode rejsetip på sas.dk, så at nye rejsende til USA kan hente inspiration.



“Vi vil gerne give vore passagerer mulighed for at dele rejsetips med hinanden. Lige nu har vi også USA til lavpris, og den lave dollarkurs gør USA til en attraktiv feriedestination, hvor man får meget for pengene,” siger salgs- og marketingdirektør i SAS Danmark, Lars Bording.



Blandt alle indsendte rejsetips trækkes som nævnt lod om en rejse for to til USA – og de tyve bedste tips præmieres med en SAS Crew Guide, en samling af hoteller, restauranter, cafeer, seværdigheder og naturoplevelser som SAS’ flyvende medarbejdere anbefaler.



Rejsetips’ne behøver ikke kun handle om SAS’ destinationer i USA, Chicago, New York, Seattle og Washington DC – men også om andre steder i det skønne rejseland, billedet er fra Minneapolis.

Skrevet af