FLYSELSKABER: PR-bureauet Related fra Vejle skal fremover stå for den nordiske PR-indsats for Star Alliance-medlemmet Ethiopian Airlines, der i Norden betjener Stockholm.
Tidligere har Related vundet opgaver for Det Egyptiske Turistråd, Det Marokkanske Turistkontor og Kenyas Turistråd – og nu er også Ethiopian Airlines landet på kundelisten.
Ethiopian Airlines har de seneste 10 år fløjet mellem Stockholm og Addis Ababa, og det er den rute, Related nu skal drive PR for i Norden.
Bruck Alemtaye, Ethioipian Airlines’ landechef i Sverige, siger: ”Siden vi startede Stockholm-ruten i 2003 har Ethiopian Airlines haft ca. 160.000 passagerer fra Arlanda. Vores mål for sæsonen er at øge salget 12-15 pct. Dette gælder primært ferieturister, Ethiopian Airlines flyver til destinationer som Kilimanjaro, Zanzibar og Seychellerne.”
Ethiopian Airlines flyver på 17 indenlandske og 76 internationale destinationer på fem kontinenter.

STANDBY.DK Nyt om rejser

