Det sker når Skandinaviens største lavprisselskab 31. oktober åbner ny rute fra København hver lørdag til Dubai. SAS trafikerer samme rute tre gange om ugen i vinterprogrammet.
Norwegian har i forvejen tre ugentlige fly fra både Oslo og Stockholm til Dubai – og kommer med København op på daglig betjening af landet i Mellemøsten.
Mens der flyves fra København til Dubai lørdag eftermiddag, bliver hjemturen en midnatsforestilling – der lettes nemlig fra Dubai søndag morgen kl. 02.45 med ankomst i København kl. 06.15.
At Dubai kunne være en mulighed for Norwegian ud af København, sagde lavprisselskabets adm. direktør, Bjørn Kjos, i februar i år, da han sad i Take Off-Stolen.
I øvrigt åbnede Norwegian i sidste uge endnu fire ruter fra København – med tre ugentlige fly til Wien, Rom og Dublin og seks til Warszawa. Norwegian havde i forvejen over 20 ruter fra Københavns Lufthavn.
Indtil sidste uge var der ikke konkurrence mellem København og Wien og Dublin. SAS trak sig i januar fra Wien, som Austrian beflyver flere gange dagligt, mens SAS hidtil har været alene på den daglige rute til Dublin.
Tagget med: Austrian Københavns Lufthavn Norwegian SAS