Lufthansa klæder om til Oktober-fest

LUFTFART: Lørdag startede årets langvarige Oktober-fest i München. Igen i år har Lufthansa-kabinebesætninger der i traditionelle dragter flyver til og fra München.

I år under Oktoberfest-sæsonen flyver Lufthansas kabinebesætninger i traditionelle dragter fra München til sydkoreanske Seoul samt New York og San Francisco.

Lufthansa har også flyvninger med årets Oktober-fest kostumer indenfor Europa til bl.a. Amsterdam, Bruxelles og Dresden, men angiveligt ingen destination i Skandinavien.

Det er i år 184. gang at der holdes Oktoberfest. Der forventes seks mio. deltagere fra hele verden i München. Oktoberfesten slutter 3. oktober.