Spanair halverer fyringsrunde



Spanair sætter tempoet ned i den aftalte spareplan og halverer den planlagte fyringsrunde. Oprindeligt skulle 1.034 job barberes væk, men ifølge det spanske arbejdsministerium, bliver der i første omgang fyret 517 medarbejdere. Det skriver Bloomberg News ifølge Ritzau.



Det betyder dog ikke, at resten af Spanair-medarbejderne kan sove særlig roligt. Der varsles nemlig yderligere fyringer i 2009, og 85 medarbejdere skal arbejde på nedsat tid.



Det sker samtidig med, at der i øjeblikket er intense forhandlinger i SAS-koncernen mellem ledelse og fagforeninger for at finde yderligere besparelser på op til tre milliarder kroner.

Skrevet af