Vi har ikke ladet os presse for at undgå strejker

Det hører absolut til sjældenheder, at andre end bestyrelsesformanden udtaler sig til pressen om situationen i SAS. I reglen er det koncernchefen, ved enkelte lejligheder formanden, men i dagbladet Børsen i dag siger den kendte, danske erhvervsmand Fritz Schur, vistnok for første gang nogensinde noget om flyselskabets situation.



Til spørgsmålet om strejketruslen siger han: “Vi har ikke ladet os presse for at undgå strejker, men det står hamrende klart, at hensynet til kunderne spiller en rolle i enhver beslutning i SAS.



Det har ikke noget at gøre med, at vi er bange for strejker. Det er ikke os det går ud over, men vore kunder. Vi har valgt at stille de pågældende virksomheder nogle meget massive sparekrav. Hvis de ikke holdes, bliver selskaberne formodentlig solgt.”



Til spørgsmålet om der fortsat er tillid til Mats Jansson siger Fritz Suhr til avisen: “Vi er meget glade for koncernchefen. Han har fuld og ubetinget opbakning i bestyrelsen. Der er ingen vaklen i geledderne.”

Skrevet af