Konstruktivt forsoningsmøde i SAS

Koncernledelsen i SAS og de ansatte mødtes i går langt om længe til et møde. For få uger siden mødtes ledelsen med de svenske og norske medarbejdere, men da meldte danskerne afbud.

Mødet kom efter en tid med strejker og intern uro, men alligevel var formanden for Luftfartsfunktionærerne, Nicolas Fischer, i godt humør efter mødet. ”Det var et godt og konstruktivt møde. Jeg tror, vi er på rette vej, men det kræver, at handling og ord hænger sammen. Jeg føler, at der blev lyttet fra begge parters side”, siger han uden dog at ville komme nærmere ind på, hvad der blev diskuteret på mødet.
Heller ikke koncernledelsen eller ledelsen i SAS Danmark ønsker at kommentere mødet, der beskrives som internt og uformelt.   

(jp.dk, 1. juni, 2007)

Skrevet af