Rige amerikanske krydstogtsturister lokkes til Danmark

Det er først og fremmest krydstogtturismen, amerikanerne benytter sig af, når de tager på ferie i Danmark, og samlet set udgør de 43 % af alle krydstogtspassagerer, der kommer her til landet.
Ifølge Dorthe Hansen, der er adm. direktør for VisitDenmark i New York, er populariteten størst hos det amerikanske ”grå guld”. ”De er normalt 55 år gamle, de er veluddannede og ofte mere berejste end danskere. De ved for eksempel udmærket, at Irak ikke ligger lige ved siden af Danmark,” siger hun.

Ofte er turisterne godt ved muffen. ”De har en bedre økonomisk formåen, end man skulle tro. I USA har mange opsparet pension, som de får udbetalt ved siden af deres normale job,” fortæller Dorthe Hansen. I gennemsnit bruger de hver 1.200 – 1.300 kr. i København om dagen.

(Morgenavisen Jyllands-Posten, den 20. maj 2007)     

Skrevet af