Spanair står foran børsnotering

Alt tyder på, at SAS-ledelsen i første omgang vil offentliggøre planer om en børsnotering, når selskabets strategiplan står klar i morgen.
”Det er sandsynligt, at de melder ud om en børsnotering af Spanair og derefter regner med, at der dukker en køber op inden da,” siger en kilde med stort kendskab til udviklingen i SAS.

Spanair har ifølge analytiker Finn Bjarke Petersen fra Standard & Poor’s en værdi på 2,8-3,8 mia. kr. SAS ejer 95 pct. af det spanske selskab med en omsætning på 11 mia. svenske kr., hvilket svarer til 15 pct. af SAS-gruppens samlede forretning 2006.

Samtidig med SAS har Spanair indkaldt til pressemøde i Madrid i morgen, og der er meget, der tyder på, at salgsplanerne vil blive offentliggjort her. Det spanske flyselskab oplyser ikke emnet for pressemødet i Madrid, der koordineres med SAS’ overordnede pressemøde i Stockholm.

(Børsen, den 13. juni, 2007)

Skrevet af