Stigende omkostninger til møder

Møder og events i Europa har nu typisk en varighed på fire dage, sammenlignet med en uge før i tiden. Men trods kortere varighed er omkostningerne til møder og events ikke faldende – tværtimod.



”Omkostningerne kan repræsentere 25-40 % af en virksomheds totale rejsebudget. Vi regner med, at det globale marked for møder og events er ca. USD 300 milliarder, hvoraf Europa repræsenterer en tredjedel,” siger Todd Kramer, vicepræsident for CWT Meetings.



Trods denne tendens hævder Todd Kramer, at de færreste virksomheder har overblik over, hvor meget deres udgifter til møder og events koster, da ansvaret for disse aktiviteter kan høre hjemme i mange afdelinger, fx marketing, HR eller kommunikation.



I visse brancher kan omkostningerne til møder overstige udgifterne til erhvervsrejser. CWT kan bidrage til besparelser på op til 15 % på møder ved at forbedre processerne i virksomhedens rejseprogram, siger CWT.



Tendensen til ophold af kortere varighed har indflydelse på valget af destinationer. Dorit Andersen, chef for CWT Meetings i Danmark har bemærket, at Barcelona, Dublin, Lissabon, Istanbul og Dubai er blandt de foretrukne destinationer inden for fem timers flyvning fra de fleste europæiske byer.



”I Europa er der en stor forskel på kundernes valg af arrangementer. I Danmark foretrækker vi at kombinere mødes med fælles aktiviteter, i Italien er der ofte fokus på kultur og i Frankrig inviterer virksomhederne deres gæster til udstillinger eller sportsbegivenheder,” siger Dorit Andersen.



CWT har næsten 650 specialister indenfor møder og events i over 50 lande. CWT Meetings & Events totale omsætning i 2006 var 500 millioner dollars.

Skrevet af