Som et modtræk til, at bilisterne kan køre over Storebæltsbroen for 200 kr. mod før 250 kr., sænker DSB nu prisen på sit lavpriskoncept over bæltet, Orange Storebælt. Fra 8. august bliver det 15 kr. billigere at købe en Orange Storebælt-billet, således at den nu koster 150 kr. at køre ubegrænset, så længe den rejsende krydser Storebælt.
Orange-billetterne, som kun gælder på afgange uden for myldretid, sælges i begrænset antal, men DSB har dog samtidig valgt at øge antallet af Orange-billetter fra 16.000 til 25.000 om ugen. Det svarer til 8 pct. af pladserne i Storebæltstrafikken. Desuden indføres samtidig særlige grupperabatter.
(Jyllands-Posten, 27/7)
Tagget med: DSB