Klar med årets analyse af Danmarks 100 største rejsebureauer

Den årlige analyse af Danmark 100 største rejsebureauer er på trapperne – prisen er fortsat 2.495 DKK plus moms.



”Analysen tager udgangspunkt i bureauernes 2003-regnskaber. Oven i de tilgængelige tal estimerer jeg alle andre oplysninger, f.eks. omsætning som ikke er offentligt tilgængelige – kun hvert fjerde rejsebureau offentliggør sin omsætning. Analysen har en lang række nøgletal for hvert enkelt rejsebureau,” forklarer Ole Egholm.



Udover at være direktør for Wasteels Rejser kan den MBA-uddannede Egholm også Dansk Rejsebrancheanalyse; det er i dét regi, han de sidste fem år har lavet den enestående analyse.



Analysen har blandt meget andet også en oversigt over “top-10” blandt de bedste præstationer i rejsebranchen, målt på vækst, indtjening, overskudsgrad osv., ligesom der er afsnit over de “værste” præstationer i branchen samt vurdering af konkursrisiko.



”Som noget nyt i år har jeg en oversigt over rejsebureaubranchens millionærer. Jeg synes selv, at analysen er blevet endnu mere skarpsindig til at skelne mellem de bureauer, der formår at tjene penge, og så de bureauer, der prøver at få det til at se godt ud, selvom det ikke er det,” siger Egholm og tilføjer:



”Analysen er subjektiv i det omfang, at jeg estimerer tal, der ikke er offentligt tilgængelige. Jeg har dog som vigtigste ambition at skabe et så retvisende billede af den danske rejsebureaubranche som muligt.”



Ole Egholm anbefaler sin analyse for rejsebureauer til at måle egne resultater i forhold til branchen eller konkurrenter. De mange hundredetusinde tal er ledsaget af forklaringer, der gør det svære

talmateriale lettere tilgængeligt.



Analysen har også interesse for leverandører til branchen, bl.a. fordi den giver et ”enestående indblik i selskabernes kreditværdighed, der strækker sig langt ud over, hvad en

almindelig brancheanalyse tilbyder.”



”Analysen er efter min opfattelse det eneste sted og den eneste måde, hvorpå man hurtigt og nemt kan erhverve sig et grundigt indblik i den danske rejsebureaubranches økonomi,” siger Ole Egholm som tager imod bestillinger på f.eks. email-adressen:

Ole@wasteels.dk

Skrevet af